Kogeplader

Kogepladerne i et køkken er en uundværlig del. I de fleste hjem bliver kogepladerne brugt næsten dagligt. Uanset om man skal koge pasta, stege bøffer eller lave en wokret, så er der brug for kogeplader.

Efterhånden er indbyggede ovne blevet meget populære og derfor har man også brug for separate kogeplader til sit køkken.

Hos Knud Jørgensen El ApS forhandler vi et stort udvalg af kogeplader fra kendte mærker som:

  • Siemens
  • Miele
  • Gorenje
  • Voss
  • Zanussi
  • Bosch
  • … og mange flere
glas kogeplader

Kogepladernes varmekilder

Når du skal købe nye kogeplader til dit køkken, så skal du vælge ud fra kogepladernes varmekilder. Der findes 3 forskellige typer:

  • Induktionskogeplader
  • Glaskeramiske kogeplader
  • Gaskogeplader
induktion kogeplade

Glaskeramiske kogeplader

Keramiske kogeplader ligner til forveksling induktionskogeplader. Men varmekilden er en anden, hvilket både giver en smule langsommere opvarmning med en glaskeramisk kogeplade og den forskel, at alt kogegrej virker på glaskeramiske kogeplader.

En glaskeramisk kogeplade består af en hærdet glasplade, som opvarmes af glødetråde eller halogenlys, hvilket varmer gryde eller pande op.

En glaskeramisk kogeplade har en helt glat overflade, hvilket gør den nem at fjerne fastbrændte rester og fedt fra med en klud eller glasskraber.

Induktionskogeplader

Kogeplader med induktion er en af de mest populære former for kogeplader. Induktion betyder, at opvarmningen sker gennem elektromagnetiske. Det er altså selve kogegrejet, der bliver varmt frem for, at kogepladen først skal være varm, for dernæst at kunne overføre varmen til kogegrejet. Det giver en væsentlig hurtigere opvarmning uden eftervarme, som kan være svær at kontrollere, end med andre varmekilder.

Induktionskogepladerne kan dog kun reagere med kogegrej med magnetisk bund, og derfor virker alle gryder ikke på kogeplader med induktion. Til gengæld har de fleste producenter af gryder og pander selvfølgelig set, at induktion er blevet populært, og derfor fås rigtig meget kogegrej med induktion.

Induktionskogepladerne er desuden nemme at rengøre, da de har en helt glat overflade, så fedt og rester er nemme at fjerne.

Montering af kogepladen

Hvis du køber en kogeplade og indbygget ovn frem for et komfur, så skal du desuden tage stilling til, hvordan din kogeplade skal monteres i bordpladen. Her kan du vælge mellem to metoder:

  • Nedfældning
  • Planlimning

Begge metoder monteres i et hul i bordpladen. De største forskelle er, om kogepladen skal være helt plan med bordpladen, samt hvor nemt det skal være at skifte kogepladen til en ny.

Hvis kogepladen monteres ved nedfældning, vil den have en kant, som ligger ovenpå bordpladen. Kogepladen ligger altså ikke helt plant med bordpladen. Ulempen er her, at der kan samle sig en smule skidt langs denne kant, som kan være svær at rengøre. Til gengæld er det nemmere at udskifte en nedfældet kogeplade end en planlimet.

En planlimet kogeplade er monteret, så den ligger helt plant med bordpladen. Kanten er lukket med en smal fuge, som gør, at der ikke kan komme snavs i samlingen. Dette gør rengøringen lettere. Til gengæld kan det være svært at udskifte med en ny kogeplade.

Husk også altid at kontrollere, om din bordplade er beregnet til planlimning.

kogeplader

Køb din nye kogeplade hos Knud Jørgensen El ApS

Hos Knud Jørgensen El ApS står vi klar til at hjælpe dig med at finde den rette kogeplade til dit køkken. Du kan enten besøge os i vores butik i Gørding eller ringe til os på telefon 70707099. Du kan også sende dine spørgsmål til os på mail til info@kj-el.dk.

Når du køber din nye kogeplade hos Knud Jørgensen El ApS, vil vi selvfølgelig gerne levere og montere kogepladen. Vi bortskaffer også gerne dine gamle hvidevarer.

hvidevarer-goerding-1

Elsalg - Gørding

Nørregade 23, Gørding 6690

Varmepumpepuljen åbner mandag d. 27. maj kl. 10:00

Nu kan du søge om økonomisk støtte til installation af en energieffektiv varmepumpe.
Hos Knud Jørgensen El hjælper vi dig med at udnytte denne mulighed for at reducere dit energiforbrug og forbedre din boligs værdi.