Aircondition
Viser alle 4 resultater
Aircondition til hjemmet og kontoret
Knud Jørgensen El ApS sælger, leverer og monterer airconditions til hjemmet. Med en aircondition i hjemmet, kan du køle temperaturen ned på de varme sommerdage. En aircondition er perfekt til rum, hvor du har svært ved at lufte ud, eller hvor der er meget elektronik.
Vi installerer airconditions i:
- Kontorer
- Butikker
- Private hjem
I hjemmet kan især soveværelset være et godt rum at få installeret en aircondition, hvis det ikke er muligt at lufte ud. Om sommeren kan det blive meget varmt, og mange mennesker har problemer med at sove, når det er meget varmt.
Hvordan virker en aircondition?
En aircondition virker på samme måde som dit køleskab. Hvor et køleskab køler det indvendige rum til lav temperatur, så køler en aircondition et rum i huset.
En aircondition indeholder kølemiddel. Kølemidlet ledes ind i et fordamper system. Når en væske fordamper, vil den opsuge varme fra omgivelserne, på den måde bliver luften kold og sendes ud i rummet, hvilket sænker temperaturen.
Kølemidlet omdannes igen til væske i en kompressor. Dette afgiver varme, hvilket bliver ledt væk.
Luften kan virke tør
Luften i det rum, hvor hvor der er en aircondition, kan virke tør. Det er den sådan set også, fordi en aircondition trækker vandet ud af luften. Det er forskelligt fra person til person, om man har sværest ved at håndtere varmen eller den tørre luft fra aircondition. Nogle mennesker bemærker knap nok, at luften ændrer sig.
Service af aircondition
Det er lovpligtig at alle systemer med mere end 1 liter kølemiddel skal serviceres én gang årligt. Det er dog altid en god idé at få dit airconditionanlæg serviceret én gang om året.
Vores montører er alle KMO certificerede og kan derfor montere og servicere dit airconditionanlæg. At få dit anlæg serviceret, er den bedste måde at få det optimale ud af din aircondition. Det kan være med til at forlænge levertiden, og kan spare dig for dyre reparationer.
Hvilken aircondition skal man vælge?
Når du skal vælge din nye aircondition, så er der nogle ting, som du kan gå efter:
- En lydsvag model
- Energimærket
- Udseendet
- SEER-værdien
En aircondition er som regel i et rum, som man opholder sig i. Så uanset om det er i stuen, soveværelset, eller kontoret, så er det rart med en lydsvag model.
Energimærket fortæller, hvilken energiklasse, som modellen tilhører. A+++ er den bedste, og klasserne går helt ned til D. A+++ modeller er som regel dyrere, når man køber dem, men er mere økonomiske at have kørende derhjemme.
Derudover er udseendet på især inde-delen vigtig. Det er den, fordi den sidder inde i et rum, hvor du opholder dig. Hos Knud Jørgensen El ApS forhandler vi både traditionelle airconditions men også loftkassetter, som installeres i loftet, så de næsten ikke ses.
SEER-værdi
SEER står for “Seasonal Energy Efficiency Ratio”. Det er et tal, der beskriver, hvor godt et klimaanlæg eller aircondition virker. Et højere SEER-tal betyder bedre effektivitet og lavere energiregninger.
SEER-værdien bestemmes i et laboratorium, hvor både indendørs og udendørs forhold simuleres. Derfor kan en SEER-værdi angives utroligt præcist og er optimalt til at sammenligne producenternes modeller.
En bedre SEER-værdi opnås af producenterne gennem nyere og bedre teknologi. Derfor er en bedre SEER-værdi også ofte forbundet med de dyrere modeller.
Knud Jørgensen El ApS leverer, monterer og servicerer aircondition
Hos Knud Jørgensen El ApS står vi klar til at hjælpe dig med at finde den rette aircondition til dit hjem, butik eller virksomhed. Vi sørger altid for korrekt montage, og vores erfarne montører hjælper dig godt i gang med at bruge din nye aircondition.
Kontakt os i dag på telefon 70707099 eller på mail info@kj-el.dk, og lad os få en god snak om aircondition.
Elsalg - Gørding
Nørregade 23, Gørding 6690