Om Knud Jørgensen El ApS

Hvem er Knud Jørgensen El ApS?

El-installatør Knud Jørgensen er grundlæggeren af Knud Jørgensen ApS. Knud startede som selvstændig el-installatør tilbage i midten af 80’erne, og d. 26. juni 1992 blev selskabet stiftet, dog først under navnet Esbjerg El & Hvidevareservice APS, hvilket stammede fra en installatør virksomhed i Esbjerg som Knud købte af sin tidligere mester.

Senere blev selskabet omdøbt til Knud Jørgensen ApS. Knud drev her igennem el-installatør virksomhed i mange år sideløbende med hvidevaresalg og service gennem navnet Den Grønne Butik.

Ejerkredsen udvides

I 2009 blev selskabet delt op i to da ejerkredsen blev udvidet med Bent Kristensen på el-installatør delen, den del kom til at hedde Knud Jørgensen El ApS, Knud fortsatte under navnet Knud Jørgensen ApS og butiksdelen under navnet Den Grønne Butik.

I 2010 blev el-installatør delen igen udvidet og Henrik Terp Kristensen indtrådte også i ejerkredsen.

Flere binavne, som Donslund El Afdeling, DK alarmsikring, esbjergnethvidevare m.fl. blev oprettet pga. virksomheden blev udvidet med flere forretningsområder og afdelinger. 

Forretningen samles under ét driftselskab

Pga. sygdom valgte Knud Jørgensen i 2014 at sælge sine anparter i Knud Jørgensen ApS. Knud er i dag aktivt medlem af bestyrelsen og følger stadig virksomheden fra sidelinjen.

Ejerforholdene er nu 50/50 mellem Bent Kristensen og Henrik Terp Kristensen, og i forbindelse med seneste køb af Billund El-Service ApS, har man valgt at fusionere i dag er der kun ét driftselskab med afdeling i Gørding, Grindsted, Billund, Esbjerg og Nebel.

I 2019 har Bo Krolykke købt sig ind i Knud Jørgensen El ApS så der nu er 3 indehavere af selskabet, i det daglige står Bo for afdelingen i Billund.

Med fusionen er alle afdelinger med viden og kompetence  indenfor energiløsninger nu samlet og kan klare enhver energiopgaver for både private, industri, landbrug og erhverv. Hvidevaresalg og service er også stadig et stort forretningsområde for Knud Jørgensen El ApS, Knud Jørgensen El ApS har indkøbsaftaler med flere kommuner.

Vi søger en erfaren elektriker

Lyder det som noget for dig, så kan du læse mere om opslaget her. Du er velkommen til at kontakte os på tlf: 70 70 70 99 eller via kontaktformularen herunder.

Knud Jørgensen El Overtager Dana Electric Aarhus A/S

Knud Jørgensen El ApS har i juni måned 2024 overtaget Dana Electric Aarhus A/S, inklusive alle aktiviteter og medarbejdere.

Vi er begejstrede for at kunne meddele, at Dana Electric fortsætter med sit velkendte navn, men nu som en del af Knud Jørgensen El ApS.

For vores kunder og samarbejdspartnere betyder dette, at kontaktoplysningerne forbliver de samme – vi træffes på de kendte telefonnumre og mailadresser. Der sker ingen ændringer der.

Vi ser frem til at styrke vores fælles kompetencer og tilbyde endnu bedre service. Samtidig byder vi vores nye kollegaer varmt velkommen som en del af Knud Jørgensen El ApS.

Vi glæder os til fremtiden og det nye samarbejde!

Den Grønne Butik
den grønne butik

Om Den Grønne Butik

Historien om Den Grønne Butik startede med, at Bente og Knud Jørgensen, grundlæggerne af Knud Jørgensen ApS, åbnede en butik i Gørding i 1989, som specialiserede sig i hårde hvidevarer. Selvom hvidevarer var det primære forretningsområde, solgte man også isenkram, legetøj m.m.

Knud Jørgensen åbnede senere en større butik i Bramming, med designer lamper, bl.a. fra Louis Poulsen, og et stort udvalg af hvidevarer. Men lampeafdeling, og butikken i Bramming er senere lukket, og i stedet er der blevet åbnet endnu en hvidevarebutik i Grindsted.

Navnet Den Grønne Butik skifter betydning

Navnet Den Grønne Butik fik butikken nok mest fra sit grønne inventar i butikken. Men som forretningen udviklede sig gennem årene, kom det primære forretningsfokus mere over på energirigtige hvidevarer, varmepumper og miljøvenlige energiløsninger. Dét som også kaldes grøn energi. Navnet Den Grønne Butik passer nu om dage bedre på det arbejde, som virksomheden udfører frem for de grønne lokaler, som butikken havde før i tiden.

I dag er der ikke noget der hedder Den Grønne Butik, Knud Jørgensen El ApS er i dag medlem af El-Salg og butikken i Gørding har fået navnet El-Salg Gørding.

Om Billund El-service

1. oktober 2010 stiftede John Karstensen Billund El-service ApS. Da han startede Billund El-service ApS, var John allerede en anerkendt elektriker i området. Så den gode service, som John var vant til at levere, kunne han nu udføre i eget firma. Ud over John selv, havde han også 3 ansatte elektrikere, som havde mange erhvervs- og private kunder i Billund og omegn.

Knud Jørgensen El ApS overtager Billund El-service ApS

Men livet som selvstændig tager meget tid, og derfor valgte John Karstensen pr. 1. oktober 2017 at sælge Billund El-service ApS til Knud Jørgensen El ApS. John har nu mere tid til sin familie og sin fritid, men han arbejder stadig som elektriker i Billund afdelingen.

John Karstensens gode arbejde, gode service og stærke kunderelationer gjorde, at Knud Jørgensen El ApS og Billund El-service var et godt match. Og siden Knud Jørgensen El ApS overtog Billund El-service ApS er Billund-afdelingen desuden vokset fra 4 til nu 8 mand.

Du får stadig samme gode service

For dig som kunde i Billund betyder det, at du stadig får den samme gode service, men at der nu er mere mandskab at trække på, så vi kan varetage større og flere opgaver i området. At Knud Jørgensen El ApS har købt Billund El-service ApS gavner således både John Karstensen, Billund El-service ApS, Knud Jørgensen El ApS samt kunderne i Billund og omegn.

Billund elservice
Billund elservice

Vi har igen i 2021 modtaget Børsens Gazelle

For tredje år i træk har Knud Jørgensen El modtaget Børsens Gazelle-pris!
Vi er utrolig stolte over at have modtaget denne flotte pris igen i 2021 og vil derfor gerne takke alle vores trofaste kunder, samarbejdspartnere og dygtige kollegaer, som har gjort dette muligt.

Varmepumpepuljen åbner mandag d. 27. maj kl. 10:00

Nu kan du søge om økonomisk støtte til installation af en energieffektiv varmepumpe.
Hos Knud Jørgensen El hjælper vi dig med at udnytte denne mulighed for at reducere dit energiforbrug og forbedre din boligs værdi.