Vaskemaskiner

Hos Knud Jørgensen El ApS sælger vi et stort udvalg af vaskemaskiner af høj kvalitet og lavt energiforbrug med personlig service. Når du køber din vaskemaskine hos Knud Jørgensen El ApS, bestemmer du selv om du vil afhente produkt på en vores tre adresse eller at vi skal komme og levere og montere produktet og vi tager også gerne den gamle vaskemaskine med igen.

Vaskemaskiner fra populære mærker

Vi fører vaskemaskiner fra kendte producenter, så du er garanteret en vaskemaskine af høj kvalitet. Mange kunder ved faktisk godt, hvad deres foretrukne mærke er indenfor hårde hvidevarer. Derfor fører vi selvfølgelig alle de populære mærker. Køb for eksempel din nye vaskemaskine fra:

  • AEG
  • Bosch
  • Electrolux
  • LG
  • Miele
  • Whirlpool
  • Zanussi
  • Siemens
  • Sharp
  • … Og mange flere

Vores hvidevaremontører har desuden været på kurser fra de forskellige producenter, så de ved præcist, hvordan din vaskemaskine skal serviceres.

vaskemaskine

Vælg den rette type vaskemaskine

Vaskemaskiner findes i 4 flere forskellige typer:

  • Frontbetjente vaskemaskiner
  • Topbetjente vaskemaskiner
  • Kompakte vaskemaskiner
  • Vasketørremaskiner

Hvilken type, du skal købe, afhænger af din husstand.

Frontbetjente vaskemaskiner

Den frontbetjente vaskemaskine er den mest udbredte vaskemaskine i danske hjem. Den har lågen og betjeningspladen siddende på fronten af maskinen. Det betyder, at tøjet skal i og ud af vaskemaskinen fra fronten. Den frontbetjente vaskemaskine har følgende fordele:

  • Kan installeres i vaskesøjle
  • Har stor kapacitet

Den frontbetjente vaskemaskine er den, man vælger, hvis man ønsker en vaskesøjle i hjemmet frem for at have vaskemaskine og tørretumbler stående ved siden af hinanden. Derudover kan der også være en bordplade ovenpå den frontbetjente vaskemaskine, da toppen af den ikke har nogen særlig funktion.

Topbetjente vaskemaskiner

Den topbetjente vaskemaskine er ikke så udbredt i danske hjem. Til gengæld ses den ofte i udlandet. Den topbetjente vaskemaskine har låge og betjeningspanel i toppen af vaskemaskinen.

Den største fordel ved en topbetjent vaskemaskine er, at den ikke fylder særlig meget i bredden. Den kan altså være i et mindre bryggers eller badeværelse. Til gengæld har den ikke så stor kapacitet, så hvis man er en større familie, skal man ikke vælge en topbetjent vaskemaskine.

Den topbetjente vaskemaskine kan desuden ikke installeres i en vaskesøjle, og kan ikke have en bordplade ovenpå.

Kompakte vaskemaskiner

En kompakt vaskemaskine er en frontbetjent vaskemaskine, som både er mindre i dybden, bredden og højden end en almindelig frontbetjent vaskemaskine. En kompakt vaskemaskine er perfekt ved siden af en håndvask på et badeværelse, da den ikke er dybere end vasken er.

Den kompakte vaskemaskine har dog ikke så stor en kapacitet, som andre vaskemaskiner. Men er man 1-2 personer i husstanden og har man ikke så meget plads i lejligheden til en vaskemaskine, så er den kompakte vaskemaskine en god løsning.

tørretumbler

Vælg en vaskemaskine med de rette funktioner

Når du har fundet ud af, hvilken type vaskemaskine, som passer bedst til dit hjem, så skal du tage stilling til, hvilke funktioner vaskemaskinen skal have. Du skal blandt andet overveje:

  • Skal vaskemaskinen være lydsvag?
  • Skal vaskemaskinen have wifi?
  • Skal vaskemaskinen have dampfunktion?
  • Skal vaskemaskinen have automatisk dosering?
  • Hvor stor kapacitet skal vaskemaskinen have?
  • Hvor høj centrifugeringshastighed skal vaskemaskinen have?

Husk også altid at kigge på energimærket, når du køber hvidevarer.

Lydsvag

Alle maskiner med en motor vil have en smule lyd. Men de fleste producenter laver lydsvage maskiner, som passer perfekt til en lejlighed eller et hus, hvor maskinen skal være tæt på opholdsrum.

Men hvis lydniveauet ikke har betydning, så kan du få mere motorkraft i din vaskemaskine. Måske har du et isoleret skur, som bruges som vaskerum. I så fald er lydniveauet ikke den vigtigste funktion for dig.

Men bor du i en lejlighed med underboer, og hvor vaskemaskinen skal stå lige ved siden af stue eller soveværelse, så har lydniveauet stor betydning for dit valg.

Dampfunktion

Dampfunktionen er et separat program, som du kan kører på din vaskemaskine. Dampen åbner fibrene i tøjet, og er derfor fantastisk til at fjerne lugt, bakterier og pollen. Dampfunktionen fjerner ikke snavs, hvis tøjet er decideret beskidt. Her skal der anvendes almindelige vaskeprogrammer. Til gengæld er dampfunktionen skånsom for tøjet, hvis det ikke er snavset.

Dampfunktionen er perfekt til:

  • Skjorter
  • Bluser
  • Sorte jeans

Derudover er dampen med til at rette tøjet ud, så det ikke er nødvendigt at stryge tøjet efterfølgende.

Wifi

Vil du gerne kunne styre din vaskemaskine, uanset hvor du befinder dig, så kan du vælge en maskine med wifi. I så fald kan du styre din vaskemaskine med telefonen.

Mange nye vaskemaskiner har et eco-program, som ofte er vare længere end ikke-eco-programmer. Så kan du starte maskinen, mens du er på arbejde, så det er klar til ophængning, når du kommer hjem. Du kan også se, hvor lang tid der er tilbage af vaskeprogrammet på din telefon uden at skulle ud og kigge på maskinen.

Automatisk dosering

Mange af os vil gerne være sikre på, at vores tøj bliver rent, når vi vasker det. Derfor kommer vi rigeligt med vaskemiddel og skyllemiddel i ved hver vask. Med en vaskemaskine med automatisk dosering, fylder du sæbepatron og skyllemiddelspatron op med sæbe. Så afvejer maskinen selv, hvor meget der skal bruges til den mængde tøj, du har kommet i. På den måde sparer du både penge og passer på miljøet.

Kapacitet

Vaskemaskinens kapacitet vil sige, hvor meget tøj, vaskemaskinen kan rumme. Det bliver målt i kg. Vaskemaskiner fås med en kapacitet op til 9 kg. Hvis de skal være større, skal du kigge efter en industrivaskemaskine.

Som hovedregel svarer en kapacitet på 7-8 kg typisk til en familie med to voksne og to børn.

Centrifugeringshastighed

Centrifugeringshastighed betyder omdrejninger i minuttet. Jo højere centrifugeringshastighed, jo mindre fugt efterlader vaskemaskinen i tøjet. Derved kræver det også mindre af tørretumbleren at tørre tøjet, eller tager kortere tid at tørre på tørrestativet.

Vaskemaskiner fås med helt op til 1600 omdrejninger i minuttet. Den almindelige vaskemaskine har 1400 omdrejninger i minuttet.

Køb din nye vaskemaskine hos Knud Jørgensen El ApS

Hos Knud Jørgensen El ApS står vi altid klar med mere rådgivning om dit valg af vaskemaskine, så vi sammen kan finde den maskine, som passer bedst til jeres hverdag. Vi har butik i Gørding, hvor vi viser et stort udvalg af vaskemaskiner, og hvor vi kan få en snak.

Vores hvidevaremontører har desuden været på kurser fra de forskellige producenter, så de ved præcist, hvordan din vaskemaskine skal serviceres.

Derudover er du selvfølgelig velkommen til altid at ringe til os på telefon 70707099 eller sende en mail til info@kj-el.dk. Her svarer vi også gerne på dine spørgsmål.

hvidevarer-goerding-1

Elsalg - Gørding

Nørregade 23, Gørding 6690